| |
ANMELDELSER
Eva Furseth, 2007, "Kunst for alle nr. 4".
Winnie S. Schildknecht, 2007, "Kunstavisen nr. 5".
"At elske Gud og næsten".
Leo Tandrup, 2007, "Kunstavisen nr. 6":
Om vort vanskelige forhold til det guddommelige:
Kom til mig!
– Jo tak, men er det nu noget?.
Dagmar
Warning, 2006, "Faroese Art":
"Umiddelbart synes billedkunstneren Sigrun Gunnarsdóttir
(f. 1950) at være en enspænder i det færøske
kunstmiljø. Dog er den færøske kulturpåvirkning
åbenbar, og hendes værker kan ikke tænkes ud
af den færøske eller nordiske kontekst. Hun er figurativ
i sit symbolske billedsprog, og det er livets dybe mening, der
er på spil. Det er skabelsens under, ofte i form af en lillebitte
blomst eller en lille fugl, der sætter tingene i perspektiv.
Motiverne er ofte pågående og direkte og aldrig uden
holdning. Hvad enten det er den ensomme, den forladte, en fødsel
eller den gamle kvinde med de store grove arbejdshænder
hun skildrer, udstråler værket en menneskelig varme".
Jens
Frederiksen, 2003, "Faroese Art":
"- Sigrun Gunnarsdóttir's værker er episke,
og ladet med symbolske og religiøse overtoner. Fuglen,
planten, fjeldet, barnet har været faste episke og symbolske
markører i et univers, der har nærmet sig drømmeagtige
og surreale horisonter. Længsel, splittelse, håb,
forløsing har været temaer".
Eva Furset, 2002, "Atlantic Visions, 8 KUNSTNERE
fra Færøerne":
"En af de mest særegne af de færøske kunstnere
i vor tid er Sigrun G. Niclasen. Motivene er svagt navistiske
i udtrykket og holdes i en dyster grålig palett. Både
stilen og den intense urovækkende stemning som hviler over
Sigruns værk fører vores tanker til Giorgio de Chirico
(1888-1978), den italienske foregangsmanden til surrealismen og
symbolismen. Og på samme vis som i de Chiricos malerier,
så opfatter vi umiddelbart indeholdet i Sigruns malerier,
men aner samtidig et metaforisk nivea som spiller på det
umedvidende. Når vi først har set hendes malerier,
så er de som brændt ind i nethinden og vi tager dem
med i tankerne længe efter".
|
EditRegion1 |
